Handelsbetingelser

  • 1.1. Disse betingelser anvendes i alle forhold mellem ChatAtHand IVS (herefter benævnt ”ChatAtHand”) og kunden uanset kundens salgs- og leveringsbetingelser, forretningsbetingelser, ordrebekræftelse eller forretningssædvane.

  • 2.1. ChatAtHand bliver tidligst forpligtet ved sit tilbud, uanset hvorledes disse betegnes, når kunden har modtaget skriftligt tilbudet og betalt aftalt del af betalingen. ChatAtHand er berettiget til, indtil kundens modtagelse af skriftligt tilbudet og betaling, at tilbagekalde de af ChatAtHand fremsendte tilbud.

  • 3.1. Kunden indestår for, at de meddelte oplysninger er korrekte.

    3.2. Kunden skal, snarest muligt efter aftaleindgåelsen, levere al efter ChatAtHands skøn relevant materiale til brug for aftalen, og senest 14 dage efter aftaleindgåelsen. Kunden indestår for, at denne har alle rettigheder – herunder immaterielle rettigheder – til materialet, og at materialet derved ikke krænker en tredjemands rettigheder.

    3.3. ChatAtHand forbeholder sig retten til enten at udskyde leveringstidspunktet eller at fakturere kunden i henhold til kontraktbeløbet, såfremt relevant materiale ikke er fremsendt rettidigt, jf. punkt 3.2.

    3.4. Kunden giver samtykke til, at ChatAtHand må anvende det udførte arbejde som reference i salgs- og marketingsøjemed, herunder samtidig at påføre kundens forretningsnavn i referencen, uanset om dette måtte være et registreret varemærke.

    3.5. ChatAtHand er berettiget til at videregive nødvendige oplysninger om kunden til samarbejdspartnere, herunder ManyChat og Chatfuel mv., hvis videregivelsen tjener et sagligt formål.

    3.6. Det er kundens eget ansvar at opsige eventuelle nødvendige aftaler med tredjemand, herunder aftaler med hostingudbydere.

    3.7. ChatAtHand er ikke forpligtet af aftalen, såfremt den efter ChatAtHands skøn efterfølgende viser sig mere omfattende end aftalt. I dette tilfælde vil kunden ikke blive faktureret, ligesom kunden ikke kan gøre krav gældende mod ChatAtHand.

  • 4.1. Alle priser er angivet ekskl. moms.

    4.2. ChatAtHand er berettiget til at regulere prisen, hvis kundens leverede materiale er mangelfuldt. Dertil er ChatAtHand berettiget til at regulere prisen, hvis leveringstidspunktet efter aftale med kunden rykkes frem.

  • 5.1. Ved overskridelse af den på fakturaen angivne forfaldsdag, kan der tillægges fakturabeløbet rente pålydende 0,7% pr. påbegyndt måned.

    5.2. Ved fremsendelse af betalingspåmindelser beregnes et rykkergebyr på kr. 100,00 pr. betalingspåmindelse, ligesom ChatAtHand er berettiget til at kræve et kompensationsgebyr på kr. 310,00.

    5.3. Ved betalingsmisligholdelse er ChatAtHand berettiget til at kræve ChatAtHands omkostninger til inkasso ved advokat dækket fuldt ud, og således ikke kun de ved Renteloven fastsatte maksimumtakster. ChatAtHand er samtidig berettiget til at fakturere hele aftalebeløbet uden fradrag af sparede omkostninger.

  • 6.1. Kunden er pligtig til at undersøge produktet straks ved modtagelsen og senest 10 dage efter modtagelsen at reklamere over enhver mangel. Overholder kunden ikke de anførte frister, fortaber kunden retten til at gøre manglen gældende.

  • 7.1. Kunden kan opsige aftalen med et skriftligt varsel på 3 måneder.

    7.2. Opsigelse kan kun ske via e-mail til adressen hej@chatathand.dk

    7.3. ChatAtHand forbeholder sig retten til at slette alt programmering- og indholdsmateriale 30 dage efter aftalens ophør, medmindre parterne indgår anden skriftlig aftale, jf. punkt 8.1.

    7.4. Hos ChatAtHand ejer man sin egen chatbot, også selvom man vælger at opsige aftalen. ChatAtHand benytter sig af flere professionelle platforme og plugins for at sikre at alt vores arbejde altid er korrekt opdateret. Disse professionelle leverandører betaler ChatAtHand en løbende udgift for at have rettigheder til, og de vil derfor ikke blive udleveret. Kunden vil derfor være nødt til selv at tilkøbe disse rettigheder, hvis de ønsker at gøre brug af deres chatbot efter opsigelse af aftalen.

  • 8.1. ChatAtHand ejer samtlige immaterielle rettigheder til det udviklede materiale, herunder ophavsretten til tekster, grafisk materiale og alle dele af udviklede opsætninger samt programmering. På intet tidspunkt, heller ikke efter kundens opsigelse, må det udviklede materiale udnyttes, kopieres, klones, duplikeres, videregives eller sælges uden ChatAtHands udtrykkelige og forudgående skriftligt samtykke. ChatAtHand er i dette tilfælde berettiget til at kræve betaling og royalty, medmindre parterne indgår anden aftale.

    8.2. ChatAtHand er berettiget til at kræve rimeligt vederlag samt erstatning, såfremt det udviklede materiale udnyttes, kopieres, klones, duplikeres, videregives eller sælges uden forudgående skriftligt samtykke. Rimeligt vederlag opgøres som det beløb, som kunden samlet set har betalt for det udviklede.

  • 9.1. ChatAtHand kan under ingen omstændigheder gøres erstatningsansvarlig for tab, herunder datatab eller indirekte tab, ligesom kunden ikke kan gøre krav på, at ChatAtHand skal udbedre eller rette eventuelle fejl, som måtte opstå i forbindelse med opdateringer fra tredjepart.

    9.2. Kunden kan ikke gøre ChatAtHand ansvarlig for oppetider og sikkerhed omkring driften af det udviklede materiale. ChatAtHand forbeholder sig retten til at foretage reparationer, udføre vedligeholdelse eller lignende med driftstop til følge, uden at kunden kan gøre krav gældende. I sådanne tilfælde tilstræber ChatAtHand at varsle forud for driftstop via mail.

  • 10.1. Såfremt kunden væsentlig misligholder nærværende handelsbetingelser og misligholdelsen ikke er afhjulpet inden 10 dage efter, at ChatAtHand har fremsendt påkravsskrivelse om, at afhjælpe misligholdelsen, er ChatAtHand berettiget til at hæve aftalen.

    10.2. Som væsentlig misligholdelse anses, men ikke udtømmende:

    • Kundens manglende betaling.
    • Kunden ikke er tilgængelig under udviklingsforløbet.
    • Øvrige hindringer, som kan tilregnes kunden og som forhindrer ChatAtHand i at opfylde aftalen.

    10.3. Dersom kunden væsentlig misligholder nærværende betingelser, er ChatAtHand, foruden at hæve aftalen, berettiget til at fakturere i overensstemmelse med, at aftalen var opfyldt. For løbende ydelser med en bindingsperiode indebærer dette, at ChatAtHand er berettiget til at fakturere for hele bindingsperioden, uagtet at bindingsperioden endnu ikke er udløbet.

  • 11.1. ChatAtHand er ikke erstatningspligtig for manglende opfyldelse af ChatAtHands forpligtelser, såfremt ChatAtHand kan godtgøre at dette skyldes en hindring uden for ChatAtHands kontrol så som, men ikke begrænset til, krig, krigslignende situationer, brand, strejke, lockout, forsinket eller mangelfuld levering fra underleverandører, hackerangreb, servernedbrud, nedbrud af elektricitet og nedbrud af internetforbindelse.

    11.2. I så fald er ChatAtHand berettiget til at forlænge leveringstiden tilsvarende eller til at hæve aftalen. Så snart hindringen er ophørt, er hver af parterne forpligtet ifølge aftalen, med mindre ChatAtHand forinden har hævet denne. En hindring på mere end 3 måneder berettiger hver af parterne til at hæve aftalen.

  • 12.1. Eventuelle tvister, som opstår vedrørende nærværende betingelser skal afgøres efter dansk rets regler og ved Retten i Aarhus.

Denne udgivelse er publiceret af ChatAtHand – kontakt os på hej@chatathand.dk.